Tre felter er nok til de fleste: navn, mailadresse og en besked. Et fjerde felt skal kunne forsvare sig ved at spare dig et opkald eller en mail. Det er min vurdering efter at have bygget formularer til både klinikker, håndværkere og rådgivere, ikke et tal fra en undersøgelse.
Formularen er der, hvor din side bliver til en henvendelse. Alligevel bliver den ofte skrevet til sidst, som en liste over alt det, du gerne vil vide, før du svarer. Resultatet er otte felter, tre af dem markeret som krav, og en besøgende, der tænker, at det hele bliver noget besvær.
Den besøgende har allerede brugt energi på at finde dig og læse din side. Formularen skal ikke koste mere, end det er værd.
De tre felter, der altid skal med
-
Navn
Så du kan svare personligt og ikke starter med „Hej“ og et tomt rum.
-
Mailadresse
Det er dit svar, der skal herhen. Tjek, at feltet kun accepterer noget, der ligner en mailadresse, så en tastefejl ikke betyder, at du aldrig kan svare.
-
En besked
Et åbent felt, hvor personen selv fortæller, hvad det handler om. Skriv en kort hjælpetekst i feltet, fx „Fortæl kort, hvad du har brug for“, så ingen sidder med et blankt felt.
Hvad kan du lade være med at spørge om?
Det meste. Hvert felt du tilføjer, skal svare på spørgsmålet: sparer det mig et opkald? Hvis ikke, så tag det væk.
- Telefonnummer. Kun hvis du faktisk ringer. Mange vil hellere skrive, og et krav om nummer får dem til at gå.
- Adresse og firmanavn. Det kan du spørge om i svaret, når du ved, at det er en rigtig opgave.
- Budget. Et spørgsmål om budget, før kunden har fået at vide, hvad tingene koster, føles som en fælde. Står dine priser på siden, har kunden allerede svaret på det.
- „Hvordan hørte du om os?“ Det er nyttigt for dig, ikke for kunden. Gør det til et valgfrit felt, hvis du vil have det.
Efter tryk på knappen begynder den egentlige del
Mange formularer slutter med et lille „Tak“, der forsvinder igen. Den besøgende ved ikke, om beskeden kom frem, eller hvornår der kommer svar. Skriv det i en bekræftelse: at beskeden er modtaget, og hvornår personen kan høre fra dig.
På mine egne sider lander formularen direkte i min indbakke, så der ikke er et mellemled, der kan miste en besked. Det er en af de ting, jeg selv tjekker, før en side går live: send en testbesked, og se at den kommer frem.
Og så er der den sidste, kedelige del. Formularen skal fungere på en telefon, med tommelfingrene. Felterne skal være store nok til at ramme, og tastaturet skal passe til feltet, så mailfeltet viser et tastatur med snabel-a. Hvor en formular hører hjemme på siden, har jeg skrevet om i hvad en hjemmeside skal indeholde.
Spørgsmål og svar
Skal telefonnummer være et krav i formularen?
Nej, ikke hvis du ikke ringer tilbage. Skal du ringe, så spørg om det og skriv, hvornår personen kan forvente opkaldet. Svarer du på mail, er mailadressen nok, og et ekstra felt er bare en grund mere til at lade være.
Skal jeg bruge en dropdown til at sortere henvendelserne?
Kun hvis det sparer dig et opkald. Har du tre ydelser, der ender hos tre forskellige mennesker, er et valg fint. Ellers kan kunden skrive det i beskeden, og du ser det alligevel.
Hvad med en tjekboks til samtykke?
Indsamler du oplysninger ud over det, formularen skal bruge til at svare, skal du have styr på samtykke og privatlivspolitik. Skriv i en lille linje under knappen, hvad oplysningerne bruges til. Er du i tvivl om dine egne regler, så spørg en rådgiver.
Hvor hurtigt skal jeg svare?
Så hurtigt som du kan holde. Skriv et tidspunkt ved knappen, og hold det. Et løfte om samme dag, du ikke overholder, er værre end ingen løfter.
Anders, Ash Media. Jeg bygger hjemmesider, hvor det er nemt at tage kontakt, og hvor beskeden når frem.