Ash Media er mig.
Anders.

Ingen account managers. Intet mellemled. Ringer eller skriver du, er det mig der svarer. Og er siden færdig, er det mig der har bygget den. Du får en fast pris fra start og ser dit udkast, før du betaler en krone.

Anders fra Ash Media
Mød Anders

Lad mig være ærlig: det her passer ikke alle. Vil du have et stort team og en account manager og en lang kæde af folk mellem dig og arbejdet, findes der bureauer der gør det godt. Men vil du tale med den samme person hele vejen og få et resultat du kan stå inde for, så er du landet rigtigt.

Jeg laver hjemmesider, video og foto for virksomheder i hele landet. Det meste klarer jeg fra Køge, og er der budget til det, kommer jeg gerne til Jylland og optager. Det hele kommer fra mig, så delene matcher hinanden. Ingen koordinering mellem tre leverandører der ikke taler sammen.

Og en ting mere, fordi den betyder noget: det jeg bygger til dig, er dit. Kode, design og domæne overdrages fuldt, og der er ingen binding. Alt er bygget i åbne standarder, så enhver anden udvikler kan tage over, hvis du en dag vil videre. Du vælger mig fordi du vil, ikke fordi du skal.

Lidt om hvor jeg kommer fra

Jeg har bygget hjemmesider siden 2010. Ved siden af har jeg arbejdet med video, fra optagelse til klip, og med lydproduktion, blandt andet for Universal. Den baggrund sidder i måden jeg tænker tone og indtryk på, også når jeg bygger en helt almindelig side til en klinik i Køge.

Derfor ser jeg et projekt som en helhed. Tekst, billeder, video og den følelse en besøgende sidder med efter ti sekunder hænger sammen. Når én person står for det hele, er den helhed nemmere at ramme.

Se hvad der er kommet ud af det

En pæn side er ikke målet

Et redesign handler ikke om at gøre tingene kønnere. Det handler om at en besøgende lander, hurtigt forstår hvad I laver, og finder det de kom efter. Lykkes det, føles siden som et professionelt sted at have med at gøre. Og den viser jer fra den bedste side.

Mindre friktion

Folk skal ikke lede. Strukturen er logisk, og der er kort vej til det vigtige. Jo mindre en besøgende skal tænke, jo bedre.

Det rigtige indtryk

Tone, billeder og tekst skal passe til jer. En besøgende skal kunne mærke hvem I er på få sekunder, og at det er et seriøst sted.

Værktøj, ikke pynt

Skal siden kunne mere, bygger jeg det ind. En prisberegner, en booking, et udvalg man kan filtrere. Ting der gør det nemmere at være kunde hos jer, ikke effekter for syns skyld.

Se hvordan et forløb ser ud, trin for trin

Ét kontaktpunkt

Du skriver eller ringer til mig. Jeg kender hele dit projekt og svarer selv. Ingen der sender dig videre, ingen ventetid på et mellemled.

Ét ansvar

Web, video og foto fra samme hånd. Skal noget rettes, er der kun én at gå til. Og alt er bygget i åbne standarder, så en anden udvikler kan altid tage over. Du er aldrig låst til mig.

10+
År med hjemmesider
3
Ydelser fra én hånd
1
Kontaktperson, hele vejen
0
Mellemled og ventetid

Skal vi tage en snak?

Skriv et par linjer om hvad du går og tænker på. Du taler med den der laver arbejdet, ikke en sælger.

Kontakt mig