Sådan arbejder jeg

Udkast først.
Resten er håndværk.

87 projekter siden 2010 har kogt forløbet ned til fire trin og ét princip: du ser dit udkast, før du betaler en krone.

Siden 2010 87 gennemførte projekter Én person hele vejen
Forløbet

Fire trin, ingen overraskelser

Du ved hele vejen hvor vi er, hvad det næste skridt er, og hvad det kræver af dig. Det meste af din indsats ligger i starten, og den er lille.

1

Vi tager en snak

Du fortæller om din virksomhed, og hvad siden skal kunne. Jeg spørger ind til dine kunder: hvem ringer, hvad køber de, og hvad skal de gøre på siden? Det er gratis, og du forpligter dig ikke til noget.

Din indsats: 15-20 minutter i telefonen
Dag 1
2

Du ser dit udkast

Jeg bygger et rigtigt bud på din nye forside. Dit indhold, dit udtryk, ikke en skitse i en præsentation. Sammen med udkastet får du en fast pris på skrift, og den pris er den endelige. Er udkastet ikke dig, siger du nej tak og skylder ingenting.

Din indsats: ingen, du skal bare kigge Solrød Tandkliniks forside på en laptop

Et udkast ligner det færdige. Her: Solrød Tandkliniks forside.

Få dage efter
3

Siden bliver bygget

Jeg skriver teksten, bygger siderne og viser dig dem undervejs, så du kan rette til, mens det er nemt. Du svarer på et par spørgsmål og giver feedback, resten ligger hos mig.

Din indsats: feedback i 2-3 korte runder
1 til 2 uger
4

Live og overdraget

Vi gennemgår siden sammen på mobil og computer. Du får oplæring i selv at rette tekst og billeder, og alt bliver dit: kode, design og domæne. Små rettelser er med i 30 dage efter.

Din indsats: en gennemgang sammen
Når den er klar
Under motorhjelmen

Det du ikke kan se på skærmen

En stor del af arbejdet ligger under siden. Det afgør om den bliver fundet på Google, og hvor hurtigt den åbner, når en kunde klikker.

Hastighed

Målt, ikke lovet

Solrød Tandkliniks side gik fra 63 til 100 i Googles hastighedstest, og fra 1,89 til 0,7 sekunder. Den slags tal er en del af leverancen, ikke et tilfælde.

63 → 100 i PageSpeed
Synlighed

Sat op til Google fra dag ét

Struktur, søgeord, beskrivelser og teknik er på plads, når siden går i luften. Samme klinik gik fra 8 til 22 sider, som Google kan finde og vise frem.

8 → 22 sider på Google
Åbne standarder

Aldrig låst til mig

Siden er bygget uden lukkede systemer. Skulle jeg en dag stoppe, kan enhver anden udvikler tage over, uden at noget skal bygges forfra.

Drift

Ingen stak af plugins

Ingen plugins der skal opdateres og kan gå i stykker. Det betyder færre fejl, ingen pludselige nedbrud og næsten ingen driftsudgifter.

Pengene

Tre regler, de står på skrift

Prisen ligger fast

Den pris du siger ja til, er den endelige. Vil du have mere med undervejs, aftaler vi en ny pris på skrift, før jeg laver det.

Betaling i to rater

Halvdelen ved start, resten når siden er i luften. Intet før du har set dit udkast og sagt ja.

Garantien

Er du ikke tilfreds med udkastet, får du ingen regning. Så enkelt er det.

Og bagefter?

Siden er din, også når jeg er færdig

Små rettelser er med i 30 dage efter siden er i luften. Derefter bestemmer du selv: klar dig selv for næsten ingenting (domæne og hosting betales direkte til udbyderen, typisk et par hundrede kroner om året), eller lad mig passe siden for 995 kr. om måneden. Ingen binding, opsig når du vil.

Uanset hvad ejer du det hele: kode, design, domæne og indhold. Fra dag ét.

Anders, Ash Media

Klar til trin 1?

En kort snak om din side. Det er mig du taler med, ikke en sælger.

Få et tilbud

Gratis og uforpligtende · 15 minutter er nok · Svar samme hverdag